Jeg er autodidakt billedkunstner og har malet igennem de sidste
15 år.Jeg arbejder med maleriets nonfigurative udtryk, det abstrakte udtryk med mange farver. Jeg foretrækker det slørede landskabs udtryk. Et udtryk, der giver beskueren mulighed for at gå på opdagelse i en verden af livsglædens farver.
Netop farvevalget er ofte præget af stærke farver.
Farver der signalerer glæde og styrke, der sætter kulør på en dejlig hverdag.
Inspirationen hentes igennem årstiderne… naturen…
eller måske en god sang…
Alt sammen er med til at styre min pensel i spændende udfordrende vandringer på lærredet.
Lad farverne vække dit positive sind.
Gå på opdagelse… Se de lyse sider og mærk de varme stråler!