Jeg er kunstmaler med amerikanske og spanske rødder. Jeg bor og arbejder i Madrid og i Vejle. Hovedsageligt maler jeg personer som portrætter eller i forskellige situationer i byen og i metroen i Madrid, hvor anonyme personer tager hjem efter endt arbejde. Flygtige øjeblikke, hvor folk er opslugt i hver deres egen lille verden. Ligeledes maler jeg motiver fra havet, hvor jeg føler en tæt tilknytning til naturen. De seneste år, er jeg begyndt at male danske landskaber og skove. Dette fantastiske univers af former og farver som er fremmed og interessant for et storbymenneske. Jeg arbejder med stærke farver og kontraster samt spontane penselstrøg for at udtrykke en personlig, uafhængig figurative stil, som kredser mest omkring et udtryk, et blik, en attitude, en person.