Jeg er bosiddende i Fløjstrup v/Vejle, sammen med min mand er vi til daglige 2. generation i vores familieejede kemifabrik - Besma International Chem a/s. Her beskæftiger jeg mig primært med marketing og salg, samt webmaster og sociale medier. Men så langt jeg kan huske tilbage, har jeg haft brug for at lave ”noget” kreativt med mine hænder, udenfor den normale arbejdstid. Jeg har udstillet hos Galleri Schwartz og Galleri As Vig. Jeg arbejder med mange forskellige materialer, men vender næsten altid tilbage til natur- og genbrugsmaterialer. Materialerne ”fortæller deres historier” i mine hænder, og det giver en helt speciel stemning at arbejde med disse materialer. Inspirationen til mine ”værker” finder jeg i selve materialet, og i de omgivelser, materialerne stammer fra og her er naturen, især havet/vandet/engen en stor inspiration.
Papir: Genbrug, håndgjort papir, æsker og origami.
Uld: Filtning, tasker, brocher og hatte.
Sten: Samler på sten – en fantastisk sten kan bruges til mange brugsting.
Strandskaller: Der findes ikke noget bedre end en strandtur på ”jagt” efter skaller. Bruges til dekoration.
Træ: En pind, en gren, en palle osv. kan altid bruges. Lysestager, smykkeholder, borde, reoler, sofa, uro o.m.a. Sølv: Fantastisk at arbejde med – En gammel sølvkæde / ring med en historie, der bliver til en ny ring med historie.
Akryl på lærred: Abstrakte malerier med inspiration hentet fra naturen, især strand, havet og engområder.
Perler: Min store passion. Ikke ”kuglerunde” fine perler, men barokke perler med masser af kant! Her har hver perle en særlig form som giver det færdige produkt et unikt udtryk.
Mine ”værker” er tænkt som brugsgenstande – ikke kun til pynt. Jeg håber, de vil skabe glæde hos dig.