Jeg er opvokset på en gård, hvor arbejde og udeliv var en væsentlig del af hverdagen og fantasien blev ansporet.
Oprindeligt er jeg uddannet blomsterdekoratør og har udfoldet min kreativitet igennem mange år på forskellige måder i mit arbejdsliv både inden for blomster, brugskunst og tøj, og som underviser og sælger.
Naturen har altid været til inspiration for mig i de kreative ting jeg har beskæftiget mig med. Arbejdet og legen med sten begyndte i 1995 og har holdt ved lige siden. Jeg arbejder i forskellige stenarter, både bløde afrikanske, der nærmest er som fedtsten, og den hårde granit. Form og udtryk kan være både abstrakt og mere figurativt.