Mit navn er Gitte Rathschau Jørgensen, jeg er en kreativ person, der elsker at udfolde mig i form af mine malerier. Mine malerier er inspireret af nuet, hvor mine tanker fører penslen hen. Min kreativitet kommer ikke kun til udtryk gennem malerier, når jeg får en idé elsker jeg at eksperimentere og står aldrig halvfærdig med et projekt. Jeg er i høj grad naturmenneske og bruger meget fritid i skoven og ved vandet. Her nyder jeg roen og finder inspiration til mine malerier i former, lys og farver.