Rum til fortælling Mine billeder og sten er legende, fabulerende og fyldt med livsglæde. Udtryk og farver repræsenterer alle stemningsbilleder. Jeg skaber fortællinger, som vi alle kan forholde os til. Drømme og fantasi slippes løs. Jeg har deltaget i forskellige kursusforløb, udstillinger og en del workshops i ind- og udland. Ligeledes har jeg været på gallerier herhjemme og udstillet på galleri i Paris i 2013. Som kunstner har mine største udfordringer været billeder og puder til livsstilskæden Sinnerup. En 2 tons malet sten skulptur kunne jeg i 2013 aflevere til Skulpturby Give efter 250 dejlige timers arbejde. Skulpturen blev i 2017 købt af Lions i Give, som gav skulpturen i gave til Kulturhuset.